
Om os
Mad Med Mere er en non-profit organisation stiftet i 2017 af Jeanette Duus. Mad Med Mere er oprettet med ambitionen om, at kunne tilbyde et madkursus i en mere prisvenlig klasse. Derudover ønsker vi at adskille os fra det traditionelle madkursus ved at give deltagerne indsigt i et fremmed lands madkultur og mindst lige så vigtigt menneskerne bag.
I samarbejde med Arne Madsen og Myssoun Seifalla fra Netværkshuset i Gentofte, ønsker vi at skabe et rum, hvor flygtninge har mulighed for at lære fra sig af deres kultur. De fleste har stor interesse for mad og madlavning og vi tror på, at dette kan være en god indgang til at skabe dialog og flygtninges assimilation.
Mad Med Mere er for dig, der godt kunne tænke sig, at pifte hverdagsretterne lidt op, men også dig, der har mod på at komme lidt ind under huden på mennesker med en helt anden baggrund og historie. Vi afholder madkursus en gang om måneden og det foregår på Bakkegårdsskolen i Gentofte.
Din betaling går ubeskåret til råvarerne der anvendes på aftenen, og til kokkene, som står for den givne aften. Hvert kursus har et tema og du har dermed mulighed for, at tilmelde dig hvor din interesse er størst. Det vil variere hvilke kokke der deltager i kurset og dermed vil sprogfærdighederne også variere. Vores håb er dog, at de finder motivation til bedre at kunne indgå i den fælles samtale.
Som udgangspunkt er madkurserne tilrettelagt med tema og dato, og antallet af deltagere pr. gang er 12 personer. Vi tilbyder dog også muligheden for at skræddersy din egen aften, hvis du ønsker, at holde et socialt arrangement med familien, vennerne eller kollegaerne. Er dette tilfældet er du mere end velkommen til at kontakte os på madmedmere@hotmail.com og så kan vi i fællesskab skabe en aften efter dine præferencer.
Ønsker du at kontakte os pr. telefon, kan du ringe
på 22 40 67 80.
Næste arrangement

